Vi kørte sydpå til Osoyoos, hvor der også er meget smukt. Dorte efterlyste et billede af en Grizzly, så vi opsøgte dem på hjemadressen, men de var desværre ikke hjemme. Vi håber vi er heldige en anden gang.
Videre til Greenwood, som bryster sig med at være den mindste "City" i Canada; indbyggerne bliver fornærmede, hvis man siger "Town". Byen ligner kulisser fra en cowboyfilm, som I kan se. Og det er meget sjovt at se danske navne på de gamle huse: Petersen´s Grocery ect.
Isen i nybagt vaffel var fantastisk.
Vi endte i Nelson, hvor vi er på et hotel. Vi har været en tur i byen, hvor der er markedsfest. En masse gamle hippier sælger økologiske varer. Meget hyggeligt - og en kraftig duft af sjov tobak.
I morgen kører vi til Ainsworth Hot Springs
Nu må I ikke lade jer påvirke for meget at de der hippier, og følge trop med den sjove tobak.. ELler det kunne måske være meget sjovt :)
SvarSletKnus fra et meget varmt Århus, vi har besøg af Karin og skal have nye kartofler og jordbær - mums
Kære annemette og Claus.
SvarSletTak for jeres meldinger fra Canada. Det lyder som en skøn tur. Flot natur og spændende byer. Maden lyder heller ikke tosset, jeg (Henrik) ville godt være med til både morgenmad og aftensmad.
Fortsat god tur. Vi glæder os til at høre mere fra jer.
Jette og Henrik
Hvis I ser hende Anne Larsen, så giv hende til bjørnene!
SvarSletGod tur fortsat
Kh. Morten