lørdag den 27. juni 2009

27. juni 2009: Nelson - Ainsworth Hot Springs - Cranbrook

Vi kørte de 50 km fra Nelson til Ainsworth Hot Springs, en smuk tur (som vores ture sædvanligvis er). De varme kilder er i bjerget, og der kommer 40 grader varmt vand ud i grotterne (caves). Lige udenfor er det en kold kilde (9 grader), som man så kan dyppe sig i. der er masser af mineraler i vandet, og det er meget afslappende. Bagefter kan man hænge ud i poolen (kun 30 grader).

Herefter kørte vi til færgelejet, hvorfra en færge forbinder den vestlige del af Highway 3 med den østlige, på den anden side af Lake Kooteney. Man kører bare om bord, det koster ingenting, det er en del af vejen!
Efter færgeturen kørte vi 50 km langs Lake Kooteney, og det var også en meget smuk tur.
Vi valgte at køre til Cranbrook i dag, så turen til Black Diamond i morgen ikke er så lang.
Ved hotellet i Cranbrook så vi denne gamle Ford.

2 kommentarer:

  1. fed bil :) - er det sådan en, I skal køre i næste gang?!
    Knus

    SvarSlet
  2. En kold kilde kunne vi godt bruge i Danmark!! Her er der jo nogen der sidder og sveder på kontoret (25 grader udenfor), mens andre holder ferie og oplever spændende ting ude i verden:-))

    SvarSlet