onsdag den 8. juli 2009

7. Juli 2009: Calgary (Tower & Stampede)





I dag var vi i Calgary, og bl.a. oppe i Calgary Tower, som er 190 m. højt. Der var et fantiatisk skue deroppefra. Mod vest kan man se the Rockies. Der er en glasplade, man kan gå ud på, og tage et billede, der viser, at man har Calgary for sine fødder.
Vi havde selvfølgelig købt cowboyhatte, for vi skulle til Stampede. Jeg blev fotograferet foran disse figurer. Det, den ene kvinde holder op er en avisside (fra 1903), hvor der står. "Women are people!"
På Stampedepladsen blev Anemette fotograferet sammen med et par Rødfrakker. De var i indianerbyen, hvor man kunne se de forskellige stammers måde at dekorere deres wigwam's. det var sørgeligt at se hvor mange af indianerne, der var berusede. Mange af de unge tågede rundt i deres brandert.
Selve Stampede er en blanding af Tivoli og dyrskue, hvor det vigtigste er rodeo og Chuckwagon-race. Vi havde købt billetter til det sidste, og det var en fantastisk oplevelse.
Der er 4 hold, der kører mod hinanden i hvert heat, og der var 9 heat. Det drejer sig om, hurtigst muligt at få teltpæle og en tønde ind i vognen, og køre en omgang på banen. Der er 4 hjælpere som skal følge med rundt, og de skal være inden for 50 meter efter vognen når de når målstregen. På billedet er det favoritten, Jason Glass, som drøner ud på banen. Det var et fantastisk race, 3 vogne med 4-spand heste, lå side om side fra start til slut. Jason Glass vandt med en mulelængdes forspring, og han fører konkurrencen.
Aftenen sluttede med et stort show med musik, dans og nogle dødsforagtende motorcykelkørere, der lavede stunts, mens de fløj gennem luften. En af dem lavede saltomortale med sin cykel.
Til allersidst et kæmpe fyrværkeri - større end Tivoli's i København.
Onsdag aften flyver vi fra Clagary kl. 21:30

Ingen kommentarer:

Send en kommentar